Fra den virkelige verden

“I can’t go back to yesterday because I was a different person then.”

Lewis Carroll, Alice in Wonderland

leavesonglass

Svæver disse blade i luften? Eller har jeg været godt i gang med Photoshop? Ingen af delene. I “virkeligheden” lå bladene på et glashalvtag over min indgangsdør, og jeg har fotograferet dem nedefra.

 

Ofte bliver jeg i tvivl. Om den virkelige verden. Hvor virkelig den egentlig er? – og hvad det er, der er virkeligt?

Faktisk kan den virkelige verden virke direkte uvirkelig på mig. Og det skal man selvfølgelig passe på, at gå rundt og sige højt, for hvor er vi så henne? Manglende realitets sans er jo den direkte vej til fortabelse. Det ved alle. Men hvilken realitet er det vi snakker om?

Den realitet/virkelighed, der har givet navn til reality-tv?  Er det politikernes og spin-doktorernes virkelighed, og hvis det er, hvilket parti er så mest virkeligt?

Er det min virkelighed? – eller er det naboens?

Er det videnskabens virkelighed? – og hvis det er, er det så de sidste videnskabelige undersøgelser, eller dem fra sidste år?

Hvis jeg bruger briller, er virkeligheden så det jeg ser med briller? – eller uden briller?

”Virkeligheden er det, der ikke forsvinder, når du holder op med at tro på det” skulle sciencefiction forfatteren Philip K. Dick have sagt.

I ”virkeligheden” tror jeg vi alle oplever en forskellig virkelighed . Hvilken farve ser vi f.eks. for os når vi hører ordet ”blå”?

Når man taler med søskende får man ofte forskellige skildringer af opvæksten. Ind imellem så forskellige, at man kan undre sig over, om der er tale om den samme familie.

En væsentlig del af konfliktløsning handler om at få indsigt i, hvordan de forskellige parter ser virkeligheden. Mange konflikter handler om filtre, der filtrerer ”virkeligheden” så forskelligt, at parterne overhovedet ikke kan forstå hinanden. Og alene forståelsen og accepten af det er med til at løse konflikten.

Det gælder også de konflikter vi har med os selv.

Ofte tror vi at vores tanker er virkeligheden. Eller vores følelser. Så når vi har det skidt, er det noget der kommer udefra, og som vi ingen indflydelse har på.

Når jeg arbejder med mennesker, oplever jeg tit, at det kan være med til at skabe markante skift alene at blive klar over, at selv tanker og følelser indebærer valg. Ikke kontrol, men valg. På samme måde som vi ikke kan kontrollere vejret, men vi kan vælge vores påklædning og vores aktiviteter.

Hvis der nu ingen fast virkelighed er, er det jo en nærliggende tanke, at vi er med til at skabe vores egen virkelighed.

Og så er vi tilbage ved den gamle tanke: Er virkeligheden det, der er? eller det vi oplever, der er?  Eller sagt på en anden måde Hvis et træ i skoven falder, og ingen er i nærheden, giver det så en lyd?

 

 

 

 

Mindfulness til dagligbrug

”Vi vil det hele. Vi tror vi kan det hele. Vi multitasker og er konstant på. Taler i telefon selv når vi går tur med hunden eller cykler på arbejde. Opdaterer vores facebook profil når vi er ude med vennerne eller når vi bliver gift. Og vi vil yde, præstere, ”performe” ud i det absurde. Alt imens vi går glip af det væsentlige.”

P8010002

Foto: Chris Nunan 

Vi går mere og mere op i bæredygtighed i vores ydre hverdag. Økologiske varer, bæredygtig i produktionsleddet, grøn energi, genbrug. Men hvad med os selv og vores ”indre bæredygtighed”.

For rigtig mange år siden – da jeg først lærte at meditere gjorde det et uudsletteligt indtryk på mig.

Jeg husker hvordan jeg dagen efter sad i bussen på vej til Journalisthøjskolen, hvor jeg gik dengang. Jeg kiggede ud ad vinduerne på husene i Knudriisgade i Århus, en udsigt som jeg så næsten dagligt fra bussen, og så havde jeg denne helt nye tanke i mit hoved: Dette kan ingen tage fra mig. Uanset hvad der sker i mit liv, kan jeg altid fremover gå ind i denne meditative tilstand og derfra blive bedre til at klare de bump, der måtte være på min vej.

For mig ligger de som perler på en snor. De øjeblikke i mit liv, hvor jeg pludselig har haft en indsigt – en erkendelse – om mig selv, om tilværelsen som sådan, og jeg kan som regel huske tydeligt, hvor jeg var. En slags indre snapshot.

Dette var så min første erkendelse af vigtigheden af meditation.

Dengang var det anset som ret mystisk. Der var stadig kun få forskningsresultater – om end de var der – og meditation havde endnu ikke fundet indpas i hverken erhvervsliv eller aftenskolekurser.

Mindfulness – meditation på åndedrættet og træning i at være tilstede og nærværende, hvor man er, har i høj grad været med til at nedbryde fordomme om meditation. Det har medvirket til på en gang gøre meditation til hvermands-eje og til en praksis, hvis effekt accepteres i det etablerede system  – i en sådan grad, at man fremover kan få en universitetsuddannelse i Mindfulness.

Og aldrig har der været mere brug for det. Vi vil det hele. Vi tror vi kan det hele. Vi multitasker og er konstant på. Taler i telefon selv når vi går tur med hunden eller cykler på arbejde. Opdaterer vores facebook profil når vi er ude med vennerne eller når vi bliver gift. Og vi vil yde, præstere, ”performe” ud i det absurde. Alt imens vi går glip af det væsentlige.

Mindfulness træning er ikke bare meditation, det er også træning i at gå når man går. Skrælle gulerødder når man skræller gulerødder. Gå off-line. Give sig selv pauser.

Og så sker det fantastiske: vi får overskud i stedet for underskud. Vi begynder at være til stede. Vi kommer tilbage til os selv.

Prøv det!

http://dorisbeltoft.dk/aktuelt/