Er du multipotentialist?

Flere karrierer på forskellige områder? – Svært ved at vælge, hvad din ” virkelige passion er” – fordi det skifter? God til vidt forskellige ting?IMG_0141

Multipotentialist. Det lidt sjove ord er en Pippi Langstrømpe værdig – og Astrid Lindgrens fiktive strithårede pige med superkræfterne kunne er også sagtens være sådan en..
En multipotentialist er et menneske, som har mange forskellige interesser og talenter, og dermed har muligheden for at udfolde sig på vidt forskellige områder.

Vi kender nogle af dem fra medierne . F. eks fortalte direktøren for Aarhus Festuge, Jens Folmer Jepsen, i et TV-portræt for nylig, at han aldrig ved, hvad det næste bliver han vil beskæftige sig med. Hans arbejdsliv har foldet sig ud i ti-års perioder, hvor han indtil nu har været musiker (og bl.a. er manden bag På Slagets 12’s hit – Hjem til Århus), filminstruktør og direktør for Aarhus Festuge.

Multipotentialister trives ved at udforske og lære nyt. Ligesom de er gode til at bringe forskellige ideer sammen på kreative måder. Og det gør dem til gode innovatorer og problem løsere.

Alligevel er det ikke uproblematisk at have sine interesser og talenter fordelt på flere områder – især ikke i en verden, der hylder specialisterne. Jørgen Leth, journalist, filmmager, digter og cykelkommentator blev i et interview kaldt et ”multitalent”, og svarede: ”Jeg kan ikke lide ordet multitalent. Så tænker man: ”De kan lidt af hvert og så er det ikke særlig godt noget af det. Men jeg synes jo, at jeg er en god digter, og jeg synes også, at jeg er en god filmmager. Jeg kan ikke lide, at det reduceres til, at jeg kan alt for meget. Så en lille smule irriterer det mig, når jeg hører ordet multikunstner.”

De sidste mange år har der været et stærkt fokus på at være målrettet og at finde sin niche, men for en multipotentialist er det bestemt ikke indlysende, at se sin arbejdsmæssige fremtid lineært, som ”mere af det samme på et højere niveau”. For hvad hvis man kom til at kede sig? pludselig blev vildt optaget af noget nyt? eller der viste sig en mulighed for at afprøve et andet talent?
Er man så en fiasko? – eller ”forkert”? –

I en del tilfælde vil ens adfærd blive tolket som umoden, ukoncentreret, ude af stand til at holde fast i noget, og den multipotentielle vil ofte også selv føle, at er er noget galt.
Selve spørgsmålet: ”Hvad vil du være, når du bliver stor?” antyder jo, at man kun kan være én ting. Så hvis man ikke kan beslutte sig, men er tiltrukket af flere ting. Eller kommer til at kede sig når man når et vist niveau af ekspertise og får lyst til at kaste sig over noget andet, er man så forkert, og skal tage sig sammen?
Måske ikke. Emily Wapnick, en unge amerikansk kvinde, der dels har spillet klassisk violin, fuldført et jurastudie, været webdesigner og gået på filmskole, startede for tre år siden web-portalen www.puttylike.com – et ressource- og mødested for multipotentialister.

Selve ordet ”puttylike” – betyder ”som modellervoks” og er typisk for Emily’s humoristiske tilgang til emnet.
Det er ikke en falliterklæring, mener hun, når multipotentialister hopper mellem karrierer og interesser. Det er blot en anden måde at fungere på. Hvor en specialist går i dybden med eet emne/fag/færdighed, breder multipotentialisten sig ud på flere emner/fag eller færdigheder, og alting bliver lettere, hvis man giver sig selv lov til at bruge sin alsidighed.

For øjeblikket ser det ud som om vi på en kollektiv basis forsøger at imødegå en hurtigt skiftende og usikker verden med en stigende akademisering. Noget kunne også tyde på, at det ikke virker. At stadig flere står med lange akademiske uddannelser og specialer uden at kunne bruge dem til noget.
Så måske bliver det i fremtiden lettere ( og mere accepteret) at være multipotentialist – måske bliver det endda set som noget positivt at have flere strenge at spille på.

Her et video-klip med Emily Wapnick, der holder foredrag om multipotentialitet for en amerikansk skoleklasse
http://puttylike.com/speaking/

Nu kan vi bevise, at det virker

I det daglige kan jeg se resultaterne af EFT og glæde jeg mig over de mennesker jeg arbejder med, som kommer videre med deres liv og slipper ud af angst og depression. Og med helt overbevisende tal fra ny forskning i EFT’s effekt kan vi nu også bevise, at det virker.
regnbuehænder

Selv om jeg er et nysgerrigt menneske, og betragter mange ting her i tilværelsen med undren, har jeg heldigvis ikke behov for at forstå alt.
Jeg er f.eks. helt i stand til at nyde noget uden at forstå det – hvorfor en rose dufter så dejligt f.eks., hvorfor katte spinder, eller hvorfor græsset er grønt.
Jeg er også fint i stand til at bruge både telefon, computer, radio eller tv uden at skulle forstå, hvordan det virker. Heldigvis – for i virkeligheden forstår jeg ikke så meget.
Når jeg arbejder med EFT – især når jeg arbejder med mennesker med dybe følelsesmæssige problemer – angst f.eks. – forstår jeg heller ikke, hvordan denne ret enkle teknik, der kombinerer kognitive og somatiske elementer kan virke så effektivt – selv på problemer, klienterne i mange tilfælde har gået med i årevis. Men det gør det. EFT virker – rigtig godt endda.
Men selv om jeg har brugt teknikken fra før der forelå noget der bare lignede evidens, glæder det mig, at vi efterhånden også har forskningsmæssig belæg for at det virker.
Jeg ved godt, at man kommer længere, hvis man kan fremvise forskning, der understøtter det man siger. Ikke alle lader sig overbevise af ”Det virker!” ”Jeg ved det virker”, og det behøver de heldigvis heller ikke mere.
De seneste år er der lagt store bestræbelser for dagen i sær i USA for at skabe evidens for, at EFT har en klar og målbar effekt. En af foregangmændene i formidlingen af forskningen hedder Dawson Church, og ham oplevede jeg personligt i London i 2011 til EFT International Masterclass. Dawson Church er bl.a. forfatter til bogen: The Genie in your genes.
På hjemmesiden www.eftuniverse.com er der et længere afsnit om forskning. Der er efterhånden forsket i EFT i 10 lande og resultaterne er publiceret i 20 medicinske- og psykologiske fagtidsskrifter.
Et af de forsøgene viste dette klare resultat: Veteraner, der mødte de kliniske kriterier for PTSD deltog i et randomiseret forsøg (udvalgt tilfældigt) hvor 30 fik EFT, og andre 29 fik den vanlige behandling for veteraner indenfor psykiatrien.
Grupperne blev sammenlignet før og efter behandlingen ( en måned for standardbehandlingen og seks sessions for EFT´s vedkommende). De deltagere der havde fået EFT havde væsentligt reduceret psykologisk stress og PTSD niveauer efter testen. Dertil kommer, at 90 pct. af deltagerne i EFT gruppen ikke længere havde PTSD efter kliniske kriterier mod 4 pct. af gruppen med den traditionelle behandling.
I en tilsvarende længerevarende undersøgelse med 49 deltagere, havde 60 pct. ikke længere PTSD i klinisk forstand efter kun tre EFT behandlinger. Efter seks behandlinger steg tallet til 86 pct. Her blev det i 3 måneder, og efter seks måneder var 80 pct stadig fri for PTSD.
Resultaterne stemmer overens med andre publiserede rapporter, der viser EFT’s effektivitet i behandlingen af PTSD og komorbiditet – flere diagnoser samtidig – og dets langtidseffekt.

Hvis du hører til dem, har lider af angst eller depression, skulle du give EFT en chance. Lige nu giver jeg mulighed for at købe et “klippekort” til tre gange EFT (1 time) for 1200 kr. Det er næsten det samme, som du skal give i egenbetaling med en henvisning til en psykolog. Og så er der ikke ventetid.

Er man egoist hvis man lytter til sin indre stemme?

“Jeg kan sagtens høre den”, sagde hun. “Jeg retter mig bare ikke efter den!”

indrebarnsygge

“Er man egoist, hvis man lytter til sin indre stemme?” Spørgsmålet kom fra en af mine klienter, lad os kalde hende Linda, og er utroligt relevant for mange mennesker. For det ens indre stemme fortæller en er det rigtige, er ikke nødvendigvis det samme som ens kolleger/børn/forældre/venner synes. Og den vej ens indre stemme fortæller en, at man skal gå, er ikke nødvendigvis den samme, som den ens omgivelser finder rigtig.

Og er man så egoist?

Konflikten mellem at stille de andre tilpas, og gøre det der er rigtigt for en selv er en gammel traver. Især kvinder ligger under for den (flinkeskolen) men faktisk også en del mænd – selv om de taler mindre om det,

Der kan være mange grunde til, at man udvikler en velvoksen ”Pleaser”. Konfliktskyhed, manglende selvværd og et (for) stort behov for anerkendelse hører med. Men sensitive mennesker med stor empati løber også ind i, at de bliver ”oversvømmede” af andres behov, og derfor har svært ved at holde fast i, eller overhovedet at kunne mærke deres egne. I alt fald når de er sammen med andre. Når de er alene ved de nøjagtig, hvad de har lyst til, og kan med stor sikkerhed mærke, hvad der er godt for dem. Men i andres selskab – isæt mennesker de er følelsesmæssigt knyttet til – kommer de andres ønsker og behov til at fylde så meget, at deres egen indre stemme drukner.

Stærkt egoistiske mennesker er sædvanligvis ikke særligt empatiske. Derfor er det let for dem, at bevare et tunnelsyn i forhold til deres egne ønsker og opfyldelsen af dem. Det er ganske enkelt let – og synes indlysende – at gå efter det, der passer dem. Deres antenner forstyrrer dem ikke med en masse oplysninger om, hvilke konsekvenser deres valg har for andre, eller lader dem ”føle” de andre (modsatrettede) behov.

Det betyder naturligvis ikke, at egoistiske mennesker altid følger deres indre stemme – deres handlinger kan jo være motiveret af hvad som helst – men det betyder, at det kan være lettere for dem at høre den uden at blive distraheret af andres ønsker/behov.

Så det at følge sin indre stemme kan sagtens føles som egoisme – for hvem som helst, men især for sensitive og empatiske mennesker. Det er imidlertid ikke det samme som at det er egoistisk at følge sin indre stemme.  Tværtimod! Det er en afgørende nødvendighed, hvis man ikke vil sande til inden i, og i overført forstand ende i en blindgyde.

Enhver kan forestille sig hvad der sker, hvis man konsekvent overhører instruktionerne fra en velfungerende GPS. Man lander sandsynligvis et ganske andet sted, end det der var ens destination.

Din indre stemme er din GPS, og når du overhører den kører du forkert.

Linda i starten af bloggen havde ingen problemer med at høre sin indre stemme.

”Jeg hører den tydeligt”, sagde hun, ” jeg retter mig bare ikke efter den”.

Så hvor nogen skal arbejde med at kunne høre den indre stemme, skal andre arbejde med ikke bevidst at overhøre den!

Du kan bruge EFT til begge dele. Et forslag til tapping kan være flg.

Tap på punkterne, mens du skiftevis siger: Jeg siger nej når jeg mener nej! – Jeg siger ja når jeg mener ja.

Læg mærke til, hvis noget kommer op. Og tap så på det.

EFTcafe