At være eller ikke være…

 

Nogle gange når vi taler om nærvær, og om at være til stede i nuet gør vi det til abstraktioner eller teorier vi skal leve op til. Faktisk kræver det ofte en anderledes lavpraktisk tilgang at få øje på, at nej vi kan ikke bevæge armen i morgen, eller sige noget klogt i en samtale, der fandt sted i går.

zenkat2

Der er ikke noget at sige til, at Eckert Tolle kalder sine katte “zenmestre”

”Jeg er ikke i stand til at være til stede i nuet”, sagde han forpint.
Jeg vidste godt, hvad han mente. Havde hørt om alle tankerne, der tog pusten fra ham. Alle tankerne om alvorlig sygdom og efterfølgende død og økonomisk ruin.
Alligevel så jeg ham dybt i øjnene og sagde: ”Jeg er faktisk helt sikker på, at du ikke er i stand til andet, end at være til stede i nuet”.
Et øjeblik så jeg både forvirring, skepsis og vantro passere over hans ansigt. Gjorde jeg grin med ham? Men mit ansigtsudtryk og hans gennemgående tillid til mig må have overbevist ham om, at det ikke var tilfældet. At der var noget andet på færde, så han blev siddende.

I de efterfølgende sekunder kunne jeg næsten se sammenstødet inde i ham mellem hans sædvanlige tankemønster og den pludselige erkendelse af sandheden i, at han jo vitterlig kun kunne være til tilstede lige nu.
Nogle gange når vi taler om nærvær, og om at være til stede i nuet gør vi det til abstraktioner eller teorier vi skal leve op til. Eller endnu værre: til en konkurrence. Noget vi skal være gode til.. helst bedre end naboen, eller kollegaen.
Faktisk kræver det ofte en anderledes lavpraktisk tilgang at få øje på, at nej vi kan ikke bevæge armen i morgen, eller have en samtale om tre timer.
Men fordi tankerne blokerer, sker erkendelsen et andet sted. Den kan ske pludseligt. Eller den kan dukke op og forsvinde igen. Men erkendelsen er mere end en flygtig tanke. Den er en forståelse på et dybere plan af, at jeg er her lige her, nu, og alt andet er mine tanker, som spiller mig et puds..
For at hjælpe erkendelsen på vej i situationen beskrevet oven for, tappede vi. Tapping kan være en vidunderlig måde at forvirre hjernen på, og netop gennem absurditeten skabe indsigter og forståelse, som vi ikke kunne ”have tænkt os til.”
Vi tappede på: Selv om jeg ikke er i stand til at være tilstede i nuet, er jeg ikke i stand til ANDET end at være tilstede i nuet…
Det må vist siges at være et paradoks.
Vi fik ro på. I dette tilfælde er Tankeskoven så stor, at det næppe er nok. Men den spirende erkendelse af, at ”det her er noget, jeg skaber selv – det er noget jeg selv finder på” skal ikke være ret stor før der ikke er nogen vej tilbage.
Det er lige som en tryllekunstners trick. Hvis man først har fået øje på, hvad tricket er, kan man ikke længere tro på det. Man kan ikke gå tilbage.
Tanker er ikke dårlige, eller forkerte. De er bare tanker. Og de skaber den måde vi oplever verden på. Så hvis vi følger med de skræmmende tanker, katastrofetankerne, kan det hurtigt blive ligesom at leve i en skrækfilm. Og kroppen følger med – den tror nemlig på tankerne. Så bange tanker skaber bange følelser og angst i kroppen: hjertebanken, åndenød o.s.v.
Kunsten er IKKE at gøre noget. At lade de tanker, der føles dårligt, passere forbi uden at holde fast i dem, eller følge med. På et eller andet tidspunkt kommer der en bedre tanke. Og en bedre tanke er kort fortalt en tanke, der føles bedre.
Enkelt, ikke?

Dette indlæg er inspireret af Sydney Banks og De Tre Principper

Mere om De Tre Principper følger senere.