At være eller ikke være…

 

Nogle gange når vi taler om nærvær, og om at være til stede i nuet gør vi det til abstraktioner eller teorier vi skal leve op til. Faktisk kræver det ofte en anderledes lavpraktisk tilgang at få øje på, at nej vi kan ikke bevæge armen i morgen, eller sige noget klogt i en samtale, der fandt sted i går.

zenkat2

Der er ikke noget at sige til, at Eckert Tolle kalder sine katte “zenmestre”

”Jeg er ikke i stand til at være til stede i nuet”, sagde han forpint.
Jeg vidste godt, hvad han mente. Havde hørt om alle tankerne, der tog pusten fra ham. Alle tankerne om alvorlig sygdom og efterfølgende død og økonomisk ruin.
Alligevel så jeg ham dybt i øjnene og sagde: ”Jeg er faktisk helt sikker på, at du ikke er i stand til andet, end at være til stede i nuet”.
Et øjeblik så jeg både forvirring, skepsis og vantro passere over hans ansigt. Gjorde jeg grin med ham? Men mit ansigtsudtryk og hans gennemgående tillid til mig må have overbevist ham om, at det ikke var tilfældet. At der var noget andet på færde, så han blev siddende.

I de efterfølgende sekunder kunne jeg næsten se sammenstødet inde i ham mellem hans sædvanlige tankemønster og den pludselige erkendelse af sandheden i, at han jo vitterlig kun kunne være til tilstede lige nu.
Nogle gange når vi taler om nærvær, og om at være til stede i nuet gør vi det til abstraktioner eller teorier vi skal leve op til. Eller endnu værre: til en konkurrence. Noget vi skal være gode til.. helst bedre end naboen, eller kollegaen.
Faktisk kræver det ofte en anderledes lavpraktisk tilgang at få øje på, at nej vi kan ikke bevæge armen i morgen, eller have en samtale om tre timer.
Men fordi tankerne blokerer, sker erkendelsen et andet sted. Den kan ske pludseligt. Eller den kan dukke op og forsvinde igen. Men erkendelsen er mere end en flygtig tanke. Den er en forståelse på et dybere plan af, at jeg er her lige her, nu, og alt andet er mine tanker, som spiller mig et puds..
For at hjælpe erkendelsen på vej i situationen beskrevet oven for, tappede vi. Tapping kan være en vidunderlig måde at forvirre hjernen på, og netop gennem absurditeten skabe indsigter og forståelse, som vi ikke kunne ”have tænkt os til.”
Vi tappede på: Selv om jeg ikke er i stand til at være tilstede i nuet, er jeg ikke i stand til ANDET end at være tilstede i nuet…
Det må vist siges at være et paradoks.
Vi fik ro på. I dette tilfælde er Tankeskoven så stor, at det næppe er nok. Men den spirende erkendelse af, at ”det her er noget, jeg skaber selv – det er noget jeg selv finder på” skal ikke være ret stor før der ikke er nogen vej tilbage.
Det er lige som en tryllekunstners trick. Hvis man først har fået øje på, hvad tricket er, kan man ikke længere tro på det. Man kan ikke gå tilbage.
Tanker er ikke dårlige, eller forkerte. De er bare tanker. Og de skaber den måde vi oplever verden på. Så hvis vi følger med de skræmmende tanker, katastrofetankerne, kan det hurtigt blive ligesom at leve i en skrækfilm. Og kroppen følger med – den tror nemlig på tankerne. Så bange tanker skaber bange følelser og angst i kroppen: hjertebanken, åndenød o.s.v.
Kunsten er IKKE at gøre noget. At lade de tanker, der føles dårligt, passere forbi uden at holde fast i dem, eller følge med. På et eller andet tidspunkt kommer der en bedre tanke. Og en bedre tanke er kort fortalt en tanke, der føles bedre.
Enkelt, ikke?

Dette indlæg er inspireret af Sydney Banks og De Tre Principper

Mere om De Tre Principper følger senere.

Er man egoist hvis man lytter til sin indre stemme?

“Jeg kan sagtens høre den”, sagde hun. “Jeg retter mig bare ikke efter den!”

indrebarnsygge

“Er man egoist, hvis man lytter til sin indre stemme?” Spørgsmålet kom fra en af mine klienter, lad os kalde hende Linda, og er utroligt relevant for mange mennesker. For det ens indre stemme fortæller en er det rigtige, er ikke nødvendigvis det samme som ens kolleger/børn/forældre/venner synes. Og den vej ens indre stemme fortæller en, at man skal gå, er ikke nødvendigvis den samme, som den ens omgivelser finder rigtig.

Og er man så egoist?

Konflikten mellem at stille de andre tilpas, og gøre det der er rigtigt for en selv er en gammel traver. Især kvinder ligger under for den (flinkeskolen) men faktisk også en del mænd – selv om de taler mindre om det,

Der kan være mange grunde til, at man udvikler en velvoksen ”Pleaser”. Konfliktskyhed, manglende selvværd og et (for) stort behov for anerkendelse hører med. Men sensitive mennesker med stor empati løber også ind i, at de bliver ”oversvømmede” af andres behov, og derfor har svært ved at holde fast i, eller overhovedet at kunne mærke deres egne. I alt fald når de er sammen med andre. Når de er alene ved de nøjagtig, hvad de har lyst til, og kan med stor sikkerhed mærke, hvad der er godt for dem. Men i andres selskab – isæt mennesker de er følelsesmæssigt knyttet til – kommer de andres ønsker og behov til at fylde så meget, at deres egen indre stemme drukner.

Stærkt egoistiske mennesker er sædvanligvis ikke særligt empatiske. Derfor er det let for dem, at bevare et tunnelsyn i forhold til deres egne ønsker og opfyldelsen af dem. Det er ganske enkelt let – og synes indlysende – at gå efter det, der passer dem. Deres antenner forstyrrer dem ikke med en masse oplysninger om, hvilke konsekvenser deres valg har for andre, eller lader dem ”føle” de andre (modsatrettede) behov.

Det betyder naturligvis ikke, at egoistiske mennesker altid følger deres indre stemme – deres handlinger kan jo være motiveret af hvad som helst – men det betyder, at det kan være lettere for dem at høre den uden at blive distraheret af andres ønsker/behov.

Så det at følge sin indre stemme kan sagtens føles som egoisme – for hvem som helst, men især for sensitive og empatiske mennesker. Det er imidlertid ikke det samme som at det er egoistisk at følge sin indre stemme.  Tværtimod! Det er en afgørende nødvendighed, hvis man ikke vil sande til inden i, og i overført forstand ende i en blindgyde.

Enhver kan forestille sig hvad der sker, hvis man konsekvent overhører instruktionerne fra en velfungerende GPS. Man lander sandsynligvis et ganske andet sted, end det der var ens destination.

Din indre stemme er din GPS, og når du overhører den kører du forkert.

Linda i starten af bloggen havde ingen problemer med at høre sin indre stemme.

”Jeg hører den tydeligt”, sagde hun, ” jeg retter mig bare ikke efter den”.

Så hvor nogen skal arbejde med at kunne høre den indre stemme, skal andre arbejde med ikke bevidst at overhøre den!

Du kan bruge EFT til begge dele. Et forslag til tapping kan være flg.

Tap på punkterne, mens du skiftevis siger: Jeg siger nej når jeg mener nej! – Jeg siger ja når jeg mener ja.

Læg mærke til, hvis noget kommer op. Og tap så på det.

EFTcafe

 

Når forandring ikke fryder

Vores forfædre trivedes når verden var forudsigelig. Især i forhold til omgivelser, mad, vand, bolig, familie og nærsamfund.

Denne overlevelses-programmering er stadig aktiv I vores hjerne, og ubevidst forbinder vi forandring med fare, måske endda livsfare.

Så rent biologisk er vi programmeret til at undgå og modsætte os forandring.
Det kan gøre det vanskeligt at indføre selv de forandringer, der er hensigtsmæssige for os, og da verden omkring os konstant kalder på “omstillingsparathed” betyder det bl.a. at et stigende antal mennesker får stress og måske ligefrem bliver fysisk syge.
Vi kan ikke stoppe forandring, og det ville ikke være hensigtsmæssigt, hvis vi kunne. Men vi kan berolige ”kæmp, frygt eller frys alarmen” I hjernen, og det er EFT et godt redskab til.

Forunderlig forandring..

 

Lige nu er du i gang med en forandring.

Din krop ændrer sig hele tiden helt ned på celleplan – og helt uden at du bliver spurgt.

Uden om dig ændrer al ting sig også hele tiden. Vejret skifter, årstiderne skifter.

Faktisk er det eneste der aldrig ændrer sig i vores liv netop det faktum, at alting ændrer sig – hele tiden.

Ind imellem er det fantastisk. Som at vågne en forårsmorgen til en udsprungen påskelilje. Andre gange ville man helst være fri – når man bliver fyret, bliver syg, kæresten går fra en, eller et elsket menneske dør.

Vi vil så gerne føle og trygge – men realistisk set er det stort set umuligt at sikre sig i den ydre verden – lige meget hvor mange forsikringer man tegner. Helt anderledes forholder det sig imidlertid inden i.

Efter at jeg for snart en del år siden stiftede bekendtskab med EFT og andre værktøjer inden for energipsykologi/energimedicin, opdagede jeg det fantastiske i at kunne ændre på – ikke forandringen – men min egen følelsesmæssige reaktion på forandringen.

Og hvor mærkeligt det end måtte lyde, så er det akkurat lige så godt. I virkeligheden er det jo ikke forandringerne som sådan, der er problemet. Det er hvordan vi har det med dem. Alle de følelser vi får i klemme. Vores sorg. Vores angst. Vores bekymring.

Når den indre vejrudsigt står på storm – eller måske endog tsunami – smitter det af også i den ydre verden. Det påvirker vores tanker – og vores handlinger. Og ud over at det er ubehageligt, påvirker det i høj grad også vores fysiske virkelighed. Det påvirker vores bio-kemi så vi lettere bliver syge, og det påvirker vores gennemslagskraft og den måde vi virker på andre mennesker så vi risikerer at komme ind i en negativ spiral.

Det nytter jo alligevel ikke, tænker vi – og så nytter det alligevel ikke!

EFT – Emotional Freedom Technique er er tapping metode (ligesom Tankefelt Terapi) hvor man kombinerer lette slag (tapping) på akupunkturpunkter med tankemæssigt fokus. Det er forbavsende effektivt.

Fornylig havde jeg en klient, som kom fordi hun havde angstanfald og hjertebanken om natten. Efter to sessions sov hun som en baby og sagde: ”Tænk at det kan lade sig gøre. Jeg er en helt ny mig, og jeg er helt forelsket i mig selv.” Nu vil hun lære EFT.

Men ud over de resultater jeg oplever med mine klienter – og som til stadighed overrasker mig – har jeg flytte markant rundt på grænsebommene inde i mig selv. Min tilværelse er stadig foranderlig – og alt går ikke altid, som jeg kunne ønske mig, men jeg er blevet utrolig meget bedre til at navigere i det. Og det føles godt.