Nu kan vi bevise, at det virker

I det daglige kan jeg se resultaterne af EFT og glæde jeg mig over de mennesker jeg arbejder med, som kommer videre med deres liv og slipper ud af angst og depression. Og med helt overbevisende tal fra ny forskning i EFT’s effekt kan vi nu også bevise, at det virker.
regnbuehænder

Selv om jeg er et nysgerrigt menneske, og betragter mange ting her i tilværelsen med undren, har jeg heldigvis ikke behov for at forstå alt.
Jeg er f.eks. helt i stand til at nyde noget uden at forstå det – hvorfor en rose dufter så dejligt f.eks., hvorfor katte spinder, eller hvorfor græsset er grønt.
Jeg er også fint i stand til at bruge både telefon, computer, radio eller tv uden at skulle forstå, hvordan det virker. Heldigvis – for i virkeligheden forstår jeg ikke så meget.
Når jeg arbejder med EFT – især når jeg arbejder med mennesker med dybe følelsesmæssige problemer – angst f.eks. – forstår jeg heller ikke, hvordan denne ret enkle teknik, der kombinerer kognitive og somatiske elementer kan virke så effektivt – selv på problemer, klienterne i mange tilfælde har gået med i årevis. Men det gør det. EFT virker – rigtig godt endda.
Men selv om jeg har brugt teknikken fra før der forelå noget der bare lignede evidens, glæder det mig, at vi efterhånden også har forskningsmæssig belæg for at det virker.
Jeg ved godt, at man kommer længere, hvis man kan fremvise forskning, der understøtter det man siger. Ikke alle lader sig overbevise af ”Det virker!” ”Jeg ved det virker”, og det behøver de heldigvis heller ikke mere.
De seneste år er der lagt store bestræbelser for dagen i sær i USA for at skabe evidens for, at EFT har en klar og målbar effekt. En af foregangmændene i formidlingen af forskningen hedder Dawson Church, og ham oplevede jeg personligt i London i 2011 til EFT International Masterclass. Dawson Church er bl.a. forfatter til bogen: The Genie in your genes.
På hjemmesiden www.eftuniverse.com er der et længere afsnit om forskning. Der er efterhånden forsket i EFT i 10 lande og resultaterne er publiceret i 20 medicinske- og psykologiske fagtidsskrifter.
Et af de forsøgene viste dette klare resultat: Veteraner, der mødte de kliniske kriterier for PTSD deltog i et randomiseret forsøg (udvalgt tilfældigt) hvor 30 fik EFT, og andre 29 fik den vanlige behandling for veteraner indenfor psykiatrien.
Grupperne blev sammenlignet før og efter behandlingen ( en måned for standardbehandlingen og seks sessions for EFT´s vedkommende). De deltagere der havde fået EFT havde væsentligt reduceret psykologisk stress og PTSD niveauer efter testen. Dertil kommer, at 90 pct. af deltagerne i EFT gruppen ikke længere havde PTSD efter kliniske kriterier mod 4 pct. af gruppen med den traditionelle behandling.
I en tilsvarende længerevarende undersøgelse med 49 deltagere, havde 60 pct. ikke længere PTSD i klinisk forstand efter kun tre EFT behandlinger. Efter seks behandlinger steg tallet til 86 pct. Her blev det i 3 måneder, og efter seks måneder var 80 pct stadig fri for PTSD.
Resultaterne stemmer overens med andre publiserede rapporter, der viser EFT’s effektivitet i behandlingen af PTSD og komorbiditet – flere diagnoser samtidig – og dets langtidseffekt.

Hvis du hører til dem, har lider af angst eller depression, skulle du give EFT en chance. Lige nu giver jeg mulighed for at købe et “klippekort” til tre gange EFT (1 time) for 1200 kr. Det er næsten det samme, som du skal give i egenbetaling med en henvisning til en psykolog. Og så er der ikke ventetid.

Fra den virkelige verden

“I can’t go back to yesterday because I was a different person then.”

Lewis Carroll, Alice in Wonderland

leavesonglass

Svæver disse blade i luften? Eller har jeg været godt i gang med Photoshop? Ingen af delene. I “virkeligheden” lå bladene på et glashalvtag over min indgangsdør, og jeg har fotograferet dem nedefra.

 

Ofte bliver jeg i tvivl. Om den virkelige verden. Hvor virkelig den egentlig er? – og hvad det er, der er virkeligt?

Faktisk kan den virkelige verden virke direkte uvirkelig på mig. Og det skal man selvfølgelig passe på, at gå rundt og sige højt, for hvor er vi så henne? Manglende realitets sans er jo den direkte vej til fortabelse. Det ved alle. Men hvilken realitet er det vi snakker om?

Den realitet/virkelighed, der har givet navn til reality-tv?  Er det politikernes og spin-doktorernes virkelighed, og hvis det er, hvilket parti er så mest virkeligt?

Er det min virkelighed? – eller er det naboens?

Er det videnskabens virkelighed? – og hvis det er, er det så de sidste videnskabelige undersøgelser, eller dem fra sidste år?

Hvis jeg bruger briller, er virkeligheden så det jeg ser med briller? – eller uden briller?

”Virkeligheden er det, der ikke forsvinder, når du holder op med at tro på det” skulle sciencefiction forfatteren Philip K. Dick have sagt.

I ”virkeligheden” tror jeg vi alle oplever en forskellig virkelighed . Hvilken farve ser vi f.eks. for os når vi hører ordet ”blå”?

Når man taler med søskende får man ofte forskellige skildringer af opvæksten. Ind imellem så forskellige, at man kan undre sig over, om der er tale om den samme familie.

En væsentlig del af konfliktløsning handler om at få indsigt i, hvordan de forskellige parter ser virkeligheden. Mange konflikter handler om filtre, der filtrerer ”virkeligheden” så forskelligt, at parterne overhovedet ikke kan forstå hinanden. Og alene forståelsen og accepten af det er med til at løse konflikten.

Det gælder også de konflikter vi har med os selv.

Ofte tror vi at vores tanker er virkeligheden. Eller vores følelser. Så når vi har det skidt, er det noget der kommer udefra, og som vi ingen indflydelse har på.

Når jeg arbejder med mennesker, oplever jeg tit, at det kan være med til at skabe markante skift alene at blive klar over, at selv tanker og følelser indebærer valg. Ikke kontrol, men valg. På samme måde som vi ikke kan kontrollere vejret, men vi kan vælge vores påklædning og vores aktiviteter.

Hvis der nu ingen fast virkelighed er, er det jo en nærliggende tanke, at vi er med til at skabe vores egen virkelighed.

Og så er vi tilbage ved den gamle tanke: Er virkeligheden det, der er? eller det vi oplever, der er?  Eller sagt på en anden måde Hvis et træ i skoven falder, og ingen er i nærheden, giver det så en lyd?

 

 

 

 

Særligt sensitive og astrologi

Claus Houlberg tegner og fortæller

Hvilken planet kommer du fra?

 

Jeg vågnede med planeter i hovedet.

I går var jeg til foredrag om sensitivitet og astrologi med astrologen Claus Houlberg, og det var meget inspirerende.

Siden har familiens horoskoper passeret revy for mit indre blik og aspekter og orbis tjekkes i en glidende strøm.

Begrebet ”Særligt sensitive” er blevet meget udbredt de sidste år – også i Danmark. Den amerikanske psykolog Elaine Aaron udgav sin bog ”The highly sensitive person” allerede i 1996, men først år senere har begrebet vundet fodfæste og mere udstrakt udbredelse .

I dag er der udgivet en række bøger – også på dansk – om emnet. Der er foreninger, kurser, psykologer og terapeuter, der er specialicerede i ”det særligt sensitive personlighedstræk” som det også hedder.

Og hvad har det så med astrologi at gøre? – en hel masse.

For mit eget vedkommende startede indsigten i det særligt sensitive i 1995  (d.v.s. år før jeg stiftede bekendtskab med Aarons bog) med netop en astrologisk konsultation hos Claus Houlberg.  For ikke astrologisk kyndige skal det lige noteres, at Houlberg er kendt både for sin astrologisk ekspertise, men også for sin usædvanlige effektive – og underholdende – kommunikation af samme ekspertise, og inden det personlige møde, havde jeg lyttet til ham i timevis på optagelser fra datidens Radio Lotus.

Åbenbaringen i konsultationen var, at jeg fik at vide, at jeg var ”sindsygt sensitiv”  og,  at hvis jeg forklarede til en psykiater, hvordan jeg oplevede verden, ville jeg sikkert få en diagnose, da det jo bestemt ikke blev anset for normalt at kunne mærke, hvordan andre mennesker har det fysisk eller kunne fornemme deres tanker og følelser i en grad, så man kan blive i tvivl om, hvordan man selv har det.

Det var en skelsættende samtale, og skulle man male med lidt store pensler, kunne man næsten tale om før og efter Houlberg. Jamen, vidste jeg da ikke selv det? kunne man spørge. Kunne han fortælle mig noget om mig selv, jeg ikke vidste? Ja, det kunne han. Jeg havde jo aldrig haft noget at sammenligne med, eftersom jeg i sagens natur oplever verden indefra mig.

Naturligvis havde jeg bemærket, at der ofte var udfald i virkeligheden. Manglende sammenfald mellem min oplevelse og omverdenens – noget, der nærede følelsen af være forkert – og tærede på selvfølelsen.

Nu fik jeg så en forklaring. Og det gjorde hele forskellen. Jeg blev også belært om vigtigheden af natur – hav og skov – alenetid. Det, Elaine Aaron kalder ”down-time”.

Det, jeg oplevede for 17 år siden hos Claus Houlberg, var meget en personlig oplevelse. En oplevelse af at have fået en nøgle til forståelse af noget, der før mest havde været til stede som en skurren i systemet – en slags sten i normalitetens sko.

Da Elaine Aarons bog kom, var det en ny forståelse. En forståelse af, at der er mange af os, og at det er helt o.k.

Foredraget i går bragte mig endnu et skridt videre. En af Houlbergs store styrker – set med mine øjne – er at han går tæt nok på. Han ”skifter optik” som han selv siger, og det betyder, at han får mange nuancer med, og i høj grad får ”sat håndtag på” – (et andet Houlberg udtryk) hvad det egentlig er, der sker.

Er der tale om en særlig følsomhed i forhold til tanker? – følelser? – eller den fysiske virkelighed?  Hvordan spiller det sammen? Hvilke reaktionsmønstre indebærer det?

Astrologisk handler det om planeter – det handler om Neptun og Uranus og Merkur  – bl.a.  – men selv uden planeter, tror jeg det kan være vigtigt – og givende – at tage ved lære af Houlbergs tilgang: At ændre optik, og gå tættere på: Hvordan ytrer sensitiviteten sig? – på hvilke områder? Hvad betyder det? – og hvordan giver man bedst plads til det?

 

”Tilfældigvis” tiltrækker jeg ofte klienter, der er særligt sensitive. Nogle ved det når de kommer. Andre gør ikke – og har ofte oplevet bagsiden, nemlig at de bliver overstimulerede og ender med at være kontrollerende/vrede/irritable/deprimerede. Atter andre bliver helt firkantede ved tanken om, at de skulle være ”sådan en”. Det vækker ikke nødvendigvis jubel, at blive klassificeret som sensitiv i en larmende, hurtigkørende, udadvendt verden.

Så måske skulle vi udvide begrebet – eller de ord vi sætter på det. Tale mere om, hvad den ”særlige senitivitet” betyder, som: intuition, empati, medfølelse, nytænkning, kreativitet. Blive mere konkrete, og mere konstruktive i vores tilgang.?

Bare en idé under inspiration fra i går.  Tak for det, Claus.

Hvis du vil teste, om du er særligt sensitiv, kan du gøre på psykologerne Lise og Martin Augusts hjemmeside www.sensitiv.dk – linket er her http://www.sensitiv.dk/test_din_sensitivitet