EFT på vej ind i det etablerede sundhedsvæsen

I alt fald i Storbritanien…
Den 14. januar 2014 viste BBC Today Midlands – et indslag fra den engelske by Sandwell, hvor en række læger har kørt et pilotprojekt med brug af EFT mod angst og depression med særdeles gode resultater.
I indslaget udtaler læge Dr. Ian Walton bl.a.:
“Jeg var virkelig meget kynisk, men jeg tog fejl. Jeg forstår ikke, hvordan det, at tappe på akupressur punkter kan hjælpe, og få en til at føle sig mere rolig, og få det bedre. Men det ser ud til at virke på patienterne – endog meget syge patienter.” Dr. Ian Watson, engelsk læge. Indslag fra BBC-today om en række engelske læger der har kørt pilotprojekt med EFT mod angst og depression med fremragende resultat.”
Se klippet her!

BBC Today Midwest

I et nyhedsbrev for NHS (National Health Service) for Sandwell og West Birmingham om behandling og velvære inden for psykiatrien omtales EFT igen, side om side med Kognitiv Adfærdsterapi og andre teknikker.
Her hedder det bl.a. under overskriften “Sandwell terapeuter trænet til at anvende EFT” – “EFT er nyttig i forbindelse med en række tilstande, herunder følelsesmæssig stress, traumer og søvnløshed.”…”Over 150 patienter er blevet behandlet med EFT i Sandwell, og den nylige evaluering viste at EFT gav signifikante resultater såvel klinisk som statistisk for en lang række følelsesmæssige problemer.” –
En patient udtaler: ” Jeg var dybt forundret over hvor enkelt EFT var, men samtidig hvor effektivt. Blot en enkelt session hjalp mig med at overvinde min indre frygt og angst og konfrontere mit problem på en positiv måde. Det kan i høj grad anbefales.”

Så venter vi bare på, at nogen inden for det etablerede system herhjemme griber bolden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *