Mindfulness

Mindfulness handler om at være fuldt og helt tilstede i nuet.

cropped-sommerfugl.jpg
Det lyder enkelt – og det er det egentlig også..
men i vores blippende, båttende, flashende hverdag er det måske ikke så let.

Der er hele tiden noget, der vil have vores opmærksomhed.
Nyhederne – reklamerne – mobilen – mailen – radioen – børnene – vejrudsigten.. fortsæt selv..

Og de råber højere og højere for at blive hørt. Der skrues op for lyden og for farverne, og det blipper, båtter og flasher lystigt videre.

Og så er der alt det vi skal nå: Karrieren, løbeturen, børnefødselsdagen, fittnes centret, videreuddannelsen, yogaklassen, familien, kvalitetstid med partneren …fortsæt selv..

Og pludselig opdager man, at man sjældent er, hvor man er, når man er der.. at tankerne har deres eget liv, og at det sjældent er synkront med der, hvor kroppen er.

Midt imens man sidder og arbejder, er man henne i banken for at forklare overtrækket, midt under familiemiddagen er man fremme ved lørdagens fodboldkamp med vennerne, midt imens man sidder i bussen, er man på vej på ferie på Rhodos.

Man er så at sige ikke tilstede i sin egen film – eller underteksterne er blevet forskudt..

Mindfulness handler om væren. Om at komme tilstede i sin egen film, og få underteksterne til at passe til handlingen.

Det hedder mindfulness fordi ingen endnu har kunnet finde et dansk ord for: ”at være fuldt og helt tilstedet i nu´et, accepterende og uden vurderinger”.

I praksis handler det om at om at træne sindet til at være roligt. Det gør man gennem meditation – gennem at sætte sig rolig og afslappet ned, lukke øjnene, fokusere på sit åndedræt og slippe de tanker, der dukker op.

Mindfulness virker – det er der videnskabeligt belæg for.

Mindfulness er hentet fra gamle buddhistiske traditioner, men “vestliggjort” af Jon Kabat-Zinn, forsker og professor i medicin.

Mindfulness er en mind-body teknik – d.v.s. en metode, der er baseret på, at krop og sind hænger uløseligt sammen. At vi selv har svaret – og selv rummer den heling vi har brug for. At vejen ind – er vejen ud.

Mindfulness er det modsatte af multi-tasking.

Et væsenligt begreb i mindfulness er “beginner’s mind” – At forholde sig til sig selv, andre og tilværelsen, som om vi aldrig har oplevet det før.

Mindfulness-træning er træning i bevidst nærvær.

Mindfulness er ikke:

  • positiv tænkning
  • afspænding
  • visualisering
  • terapi
  • mental træning

Se under aktuelt, hvis du er interesseret i at deltage i et af mine mindfulness kurser, eller kontakt mig på tlf. 61370223

http://dorisbeltoft.dk/aktuelt/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *