No stress – den effektive genvej

Ulempen ved energiøvelser, at det ser så let ud, at folk tror det ikke virker. Det gør det! .. og når man nu ikke er en kat..

Katte er mestre både i at slappe af og være intenst fokuserede.

Katte er mestre både i at slappe af og være intenst fokuserede.

Jeg har samlet på energiøvelser i næsten 10 år, og det har været lidt af en rejse at finde ud af, hvor meget man kan ændre på sin eget helbred og velbefindende ved at anvende disse enkle øvelser.

Jo flere jeg har fundet, jo flere har der vist sig at være: Øvelser, der beroliger. Øvelser, der kvikker. Øvelser der koordinerer hjernen – o.s.v.

En måde at opnå lidt af kattens ro kan være at holde om tommelfingeren. Denne enkle bevægelse hjælper med at skabe tryghed og selvtillid.

En måde at opnå lidt af kattens ro kan være at holde om tommelfingeren. Denne enkle bevægelse hjælper med at skabe tryghed og selvtillid.

Sådan noget starter som regel med, at man har det dårligt. Og for mig startede det med, at jeg havde stress. Jeg var “stress-ramt”, som det meget betegnende hedder, for når man er dér, føler man sig ramt. Og man både føler sig – og er på en vis måde – sat ud af spillet. Indstilningerne i hjernen har sat sig fast i en alarmtilstand, der bare bliver ved og ved. Med krop og hjerne – og det hænger uløseligt sammen – i statisk alarmberedskab bliver man først anspændt, forvirret og diffust angst og dernæst brænder systemet – i værste fald – sammen og mørket sænker sig.

Jeg så uendelig mange serier i det år jeg sad i sofaen. Når jeg skulle “ud i verden” kunne det forekomme som en næsten uoverstigelig opgave, at skulle med en bus – komme ud af døren til tiden, og huske mine nøgler OG mine penge. Og lykkedes det endelig, faldt jeg som regel i søvn i bussen – på en tur, der tager ca et kvarter.

Da jeg havde haft det uendelig dårligt i tilstrækkelig lang tid, og intet havde hjulpet (psykolog, ro og hvile, et uendeligt antal undersøgelser, blodprøver og scanninger for at lede efter en “rigtig sygdom”) begyndte jeg at blive bange. Indtil da havde jeg været rimelig fortrøstningsfuld i forhold til, at “det” ville gå over af sig selv. Det gjorde det bare ikke.

Så begyndte jeg at researche. Det er jeg ret god til, og det kom mig til gode nu. Noget af det første jeg fandt frem til og afprøvede var nogle helt banale krydsøvelser – krydsgang – og allerede efter at have gennemført øvelserne få dage kunne jeg mærke forskel. (link til øvelser nederst) Tågen begyndte at lette, og jeg havde fået retning på min søgen, der førte mig videre til qi gong, Donna Eden, Bodytalk, yin shin jitsu, Braingym, EFT og meget andet.

I dag har jeg en større samling, og jeg er vild med disse enkle og indlysende teknikker til selvhjælp.

For mig er det vigtigste ved energi øvelserne ( og her inkluderer jeg qi gong, som for mig er den daglige praksis, og EFT – tapping, også kaldet energi-psykologi) at man kan hjælpe sig selv. Med denne tilgang kan du ændre på dit liv. Ved at give dig selv den omsorg, der ligger i at lave nogle enkle øvelser, der afbalancerer din krop og dit hoved er du helt inde og ændre på den grundlæggende indstilning – din indre default indstilning. Du får slukket alarmen, og gradvist sker der et skift, som handler om, at du ikke længere er henvist til at lade din angst og bekymring styre dig.

Når du får genfundet balancen og får ryddet op i det du er bange for, kan du i stedet begynde at fokusere på det du gerne vil og det du kan lide. Det svarer lidt til at få så meget kål på ukrudtet og beskåret de vildtvoksende træer, der skygger, at du kan anlægge den rosenhave du drømmer om.

Min tanke er at lave et “bibliotek” af øvelser her på siden under ressourcer. Der kommer flere til – og forhåbentlig også videos, som er en dejlig let måde at lære en øvelse på. Men foreløbig kan du downloade to sæt med øvelser. 2.eren har meget fokus på øvelser, der koordinerer hjernen.

Her kan du downloade øvelserne:

http://dorisbeltoft.dk/ressourcer/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *