EFT på vej ind i det etablerede sundhedsvæsen

I alt fald i Storbritanien…
Den 14. januar 2014 viste BBC Today Midlands – et indslag fra den engelske by Sandwell, hvor en række læger har kørt et pilotprojekt med brug af EFT mod angst og depression med særdeles gode resultater.
I indslaget udtaler læge Dr. Ian Walton bl.a.:
“Jeg var virkelig meget kynisk, men jeg tog fejl. Jeg forstår ikke, hvordan det, at tappe på akupressur punkter kan hjælpe, og få en til at føle sig mere rolig, og få det bedre. Men det ser ud til at virke på patienterne – endog meget syge patienter.” Dr. Ian Watson, engelsk læge. Indslag fra BBC-today om en række engelske læger der har kørt pilotprojekt med EFT mod angst og depression med fremragende resultat.”
Se klippet her!

BBC Today Midwest

I et nyhedsbrev for NHS (National Health Service) for Sandwell og West Birmingham om behandling og velvære inden for psykiatrien omtales EFT igen, side om side med Kognitiv Adfærdsterapi og andre teknikker.
Her hedder det bl.a. under overskriften “Sandwell terapeuter trænet til at anvende EFT” – “EFT er nyttig i forbindelse med en række tilstande, herunder følelsesmæssig stress, traumer og søvnløshed.”…”Over 150 patienter er blevet behandlet med EFT i Sandwell, og den nylige evaluering viste at EFT gav signifikante resultater såvel klinisk som statistisk for en lang række følelsesmæssige problemer.” –
En patient udtaler: ” Jeg var dybt forundret over hvor enkelt EFT var, men samtidig hvor effektivt. Blot en enkelt session hjalp mig med at overvinde min indre frygt og angst og konfrontere mit problem på en positiv måde. Det kan i høj grad anbefales.”

Så venter vi bare på, at nogen inden for det etablerede system herhjemme griber bolden.

Farer du også vild i tankeskoven?

I tankeskoven kan en banal forkølelse blive til kræft på få sekunder og tilstødende historier om sygdomsforløb, hospitaler, død og begravelse kan folde sig ud med lynets hast.
Tankeskoven

Du skal ikke tro på alt hvad du tænker
Hvad nu hvis… og hvad nu hvis..
I tankeskoven kan en banal forkølelse blive til kræft på få sekunder og tilstødende historier om sygdomsforløb, hospitaler, død og begravelse kan folde sig ud med lynets hast.
Tolkninger af andre mennesker handlinger ( eller mangel på samme) kan også give næring til tankeskoven og blive til dramatiske historier. ”Hun kan nok ikke lide mig”, ” Hun tænker nok at..” og det kan så igen udvikle sig til gevaldige dramaer, som intet har med virkeligheden at gøre. Men som selvfølgelig kan få det, hvis man handler på sine egne forestillinger.
Den østrigsk/amerikanske psykolog Paul Watzlawick har leveret denne morsomme og indsigtsfulde historie:
”En mand ønsker at hænge et billede op. Han har et søm, men ingen hammer. Derfor falder det ham ind at gå over til naboen og spørge ham, om han må låne hans hammer.
Men her sætter tvivlen ind. Hvad hvis han ikke vil låne mig sin hammer? I går hilste han dårligt nok på mig. Måske havde han travlt, eller også har han noget imod mig, men hvad? Jeg har aldrig gjort ham noget.
Hvis han bad mig om at måtte låne noget af mit, ville jeg låne ham det med det samme. Hvordan kan han nægte at låne mig sin hammer? Det er mennesker som ham der gør andre menneskers liv ulidelige. Det værste er, at han tror jeg har brug for ham fordi han har en hammer. Det må stoppe nu!
Og pludselig farer manden over til naboens dør, ringer på, og før naboen kan at sige noget, råber han: ”Du kan beholde din skide hammer, din idiot!””
Jeg elsker den historie – ikke mindst fordi jeg også griner lidt af mig selv, når jeg griner af den. For jeg kan jo godt genkende det!
For nylig talte jeg tanker med en ung mand. Hans tanker var – i overført forstand – ved at tage livet af ham. Vi snakkede om at øve sig i at iagttage sine tanker, og ikke automatisk at tage dem for gode varer, og den helt reelle mulighed for at vælge nogle andre tanker.
En uge senere fortalte han mig glad at det virkede. At tankerne stadig dukkede op engang imellem, men at de ikke længere nåede at vokse til gigantiske skrækhistorier før han valgte at skifte dem ud. Og derfor heller ikke længere udløste angst i ham.
Det er meget enklere end vi tror.
Tankerne bestemmer ikke over os. Vi bestemmer over tankerne. Men somme tider skal man have det at vide, for at få det til at virke.
Som at befinde sig i et rum med en ulåst dør og tro at man ikke kan komme ud fordi man aldrig har prøvet at åbne døren indad.
Tanker er i sig selv ikke negative. De er neutrale. Men det er vigtigt selv at give dem indhold, frem for at lade vores øglehjerne – den del af vores hjerne som konstant scanner efter farer og problemer – tage over.
Bare en tanke…

Henvisning: Paul Watzlawick: “The Situation is Hopeless, but Not Serious”.

Er du multipotentialist?

Flere karrierer på forskellige områder? – Svært ved at vælge, hvad din ” virkelige passion er” – fordi det skifter? God til vidt forskellige ting?IMG_0141

Multipotentialist. Det lidt sjove ord er en Pippi Langstrømpe værdig – og Astrid Lindgrens fiktive strithårede pige med superkræfterne kunne er også sagtens være sådan en..
En multipotentialist er et menneske, som har mange forskellige interesser og talenter, og dermed har muligheden for at udfolde sig på vidt forskellige områder.

Vi kender nogle af dem fra medierne . F. eks fortalte direktøren for Aarhus Festuge, Jens Folmer Jepsen, i et TV-portræt for nylig, at han aldrig ved, hvad det næste bliver han vil beskæftige sig med. Hans arbejdsliv har foldet sig ud i ti-års perioder, hvor han indtil nu har været musiker (og bl.a. er manden bag På Slagets 12’s hit – Hjem til Århus), filminstruktør og direktør for Aarhus Festuge.

Multipotentialister trives ved at udforske og lære nyt. Ligesom de er gode til at bringe forskellige ideer sammen på kreative måder. Og det gør dem til gode innovatorer og problem løsere.

Alligevel er det ikke uproblematisk at have sine interesser og talenter fordelt på flere områder – især ikke i en verden, der hylder specialisterne. Jørgen Leth, journalist, filmmager, digter og cykelkommentator blev i et interview kaldt et ”multitalent”, og svarede: ”Jeg kan ikke lide ordet multitalent. Så tænker man: ”De kan lidt af hvert og så er det ikke særlig godt noget af det. Men jeg synes jo, at jeg er en god digter, og jeg synes også, at jeg er en god filmmager. Jeg kan ikke lide, at det reduceres til, at jeg kan alt for meget. Så en lille smule irriterer det mig, når jeg hører ordet multikunstner.”

De sidste mange år har der været et stærkt fokus på at være målrettet og at finde sin niche, men for en multipotentialist er det bestemt ikke indlysende, at se sin arbejdsmæssige fremtid lineært, som ”mere af det samme på et højere niveau”. For hvad hvis man kom til at kede sig? pludselig blev vildt optaget af noget nyt? eller der viste sig en mulighed for at afprøve et andet talent?
Er man så en fiasko? – eller ”forkert”? –

I en del tilfælde vil ens adfærd blive tolket som umoden, ukoncentreret, ude af stand til at holde fast i noget, og den multipotentielle vil ofte også selv føle, at er er noget galt.
Selve spørgsmålet: ”Hvad vil du være, når du bliver stor?” antyder jo, at man kun kan være én ting. Så hvis man ikke kan beslutte sig, men er tiltrukket af flere ting. Eller kommer til at kede sig når man når et vist niveau af ekspertise og får lyst til at kaste sig over noget andet, er man så forkert, og skal tage sig sammen?
Måske ikke. Emily Wapnick, en unge amerikansk kvinde, der dels har spillet klassisk violin, fuldført et jurastudie, været webdesigner og gået på filmskole, startede for tre år siden web-portalen www.puttylike.com – et ressource- og mødested for multipotentialister.

Selve ordet ”puttylike” – betyder ”som modellervoks” og er typisk for Emily’s humoristiske tilgang til emnet.
Det er ikke en falliterklæring, mener hun, når multipotentialister hopper mellem karrierer og interesser. Det er blot en anden måde at fungere på. Hvor en specialist går i dybden med eet emne/fag/færdighed, breder multipotentialisten sig ud på flere emner/fag eller færdigheder, og alting bliver lettere, hvis man giver sig selv lov til at bruge sin alsidighed.

For øjeblikket ser det ud som om vi på en kollektiv basis forsøger at imødegå en hurtigt skiftende og usikker verden med en stigende akademisering. Noget kunne også tyde på, at det ikke virker. At stadig flere står med lange akademiske uddannelser og specialer uden at kunne bruge dem til noget.
Så måske bliver det i fremtiden lettere ( og mere accepteret) at være multipotentialist – måske bliver det endda set som noget positivt at have flere strenge at spille på.

Her et video-klip med Emily Wapnick, der holder foredrag om multipotentialitet for en amerikansk skoleklasse
http://puttylike.com/speaking/

Nu kan vi bevise, at det virker

I det daglige kan jeg se resultaterne af EFT og glæde jeg mig over de mennesker jeg arbejder med, som kommer videre med deres liv og slipper ud af angst og depression. Og med helt overbevisende tal fra ny forskning i EFT’s effekt kan vi nu også bevise, at det virker.
regnbuehænder

Selv om jeg er et nysgerrigt menneske, og betragter mange ting her i tilværelsen med undren, har jeg heldigvis ikke behov for at forstå alt.
Jeg er f.eks. helt i stand til at nyde noget uden at forstå det – hvorfor en rose dufter så dejligt f.eks., hvorfor katte spinder, eller hvorfor græsset er grønt.
Jeg er også fint i stand til at bruge både telefon, computer, radio eller tv uden at skulle forstå, hvordan det virker. Heldigvis – for i virkeligheden forstår jeg ikke så meget.
Når jeg arbejder med EFT – især når jeg arbejder med mennesker med dybe følelsesmæssige problemer – angst f.eks. – forstår jeg heller ikke, hvordan denne ret enkle teknik, der kombinerer kognitive og somatiske elementer kan virke så effektivt – selv på problemer, klienterne i mange tilfælde har gået med i årevis. Men det gør det. EFT virker – rigtig godt endda.
Men selv om jeg har brugt teknikken fra før der forelå noget der bare lignede evidens, glæder det mig, at vi efterhånden også har forskningsmæssig belæg for at det virker.
Jeg ved godt, at man kommer længere, hvis man kan fremvise forskning, der understøtter det man siger. Ikke alle lader sig overbevise af ”Det virker!” ”Jeg ved det virker”, og det behøver de heldigvis heller ikke mere.
De seneste år er der lagt store bestræbelser for dagen i sær i USA for at skabe evidens for, at EFT har en klar og målbar effekt. En af foregangmændene i formidlingen af forskningen hedder Dawson Church, og ham oplevede jeg personligt i London i 2011 til EFT International Masterclass. Dawson Church er bl.a. forfatter til bogen: The Genie in your genes.
På hjemmesiden www.eftuniverse.com er der et længere afsnit om forskning. Der er efterhånden forsket i EFT i 10 lande og resultaterne er publiceret i 20 medicinske- og psykologiske fagtidsskrifter.
Et af de forsøgene viste dette klare resultat: Veteraner, der mødte de kliniske kriterier for PTSD deltog i et randomiseret forsøg (udvalgt tilfældigt) hvor 30 fik EFT, og andre 29 fik den vanlige behandling for veteraner indenfor psykiatrien.
Grupperne blev sammenlignet før og efter behandlingen ( en måned for standardbehandlingen og seks sessions for EFT´s vedkommende). De deltagere der havde fået EFT havde væsentligt reduceret psykologisk stress og PTSD niveauer efter testen. Dertil kommer, at 90 pct. af deltagerne i EFT gruppen ikke længere havde PTSD efter kliniske kriterier mod 4 pct. af gruppen med den traditionelle behandling.
I en tilsvarende længerevarende undersøgelse med 49 deltagere, havde 60 pct. ikke længere PTSD i klinisk forstand efter kun tre EFT behandlinger. Efter seks behandlinger steg tallet til 86 pct. Her blev det i 3 måneder, og efter seks måneder var 80 pct stadig fri for PTSD.
Resultaterne stemmer overens med andre publiserede rapporter, der viser EFT’s effektivitet i behandlingen af PTSD og komorbiditet – flere diagnoser samtidig – og dets langtidseffekt.

Hvis du hører til dem, har lider af angst eller depression, skulle du give EFT en chance. Lige nu giver jeg mulighed for at købe et “klippekort” til tre gange EFT (1 time) for 1200 kr. Det er næsten det samme, som du skal give i egenbetaling med en henvisning til en psykolog. Og så er der ikke ventetid.

Er man egoist hvis man lytter til sin indre stemme?

“Jeg kan sagtens høre den”, sagde hun. “Jeg retter mig bare ikke efter den!”

indrebarnsygge

“Er man egoist, hvis man lytter til sin indre stemme?” Spørgsmålet kom fra en af mine klienter, lad os kalde hende Linda, og er utroligt relevant for mange mennesker. For det ens indre stemme fortæller en er det rigtige, er ikke nødvendigvis det samme som ens kolleger/børn/forældre/venner synes. Og den vej ens indre stemme fortæller en, at man skal gå, er ikke nødvendigvis den samme, som den ens omgivelser finder rigtig.

Og er man så egoist?

Konflikten mellem at stille de andre tilpas, og gøre det der er rigtigt for en selv er en gammel traver. Især kvinder ligger under for den (flinkeskolen) men faktisk også en del mænd – selv om de taler mindre om det,

Der kan være mange grunde til, at man udvikler en velvoksen ”Pleaser”. Konfliktskyhed, manglende selvværd og et (for) stort behov for anerkendelse hører med. Men sensitive mennesker med stor empati løber også ind i, at de bliver ”oversvømmede” af andres behov, og derfor har svært ved at holde fast i, eller overhovedet at kunne mærke deres egne. I alt fald når de er sammen med andre. Når de er alene ved de nøjagtig, hvad de har lyst til, og kan med stor sikkerhed mærke, hvad der er godt for dem. Men i andres selskab – isæt mennesker de er følelsesmæssigt knyttet til – kommer de andres ønsker og behov til at fylde så meget, at deres egen indre stemme drukner.

Stærkt egoistiske mennesker er sædvanligvis ikke særligt empatiske. Derfor er det let for dem, at bevare et tunnelsyn i forhold til deres egne ønsker og opfyldelsen af dem. Det er ganske enkelt let – og synes indlysende – at gå efter det, der passer dem. Deres antenner forstyrrer dem ikke med en masse oplysninger om, hvilke konsekvenser deres valg har for andre, eller lader dem ”føle” de andre (modsatrettede) behov.

Det betyder naturligvis ikke, at egoistiske mennesker altid følger deres indre stemme – deres handlinger kan jo være motiveret af hvad som helst – men det betyder, at det kan være lettere for dem at høre den uden at blive distraheret af andres ønsker/behov.

Så det at følge sin indre stemme kan sagtens føles som egoisme – for hvem som helst, men især for sensitive og empatiske mennesker. Det er imidlertid ikke det samme som at det er egoistisk at følge sin indre stemme.  Tværtimod! Det er en afgørende nødvendighed, hvis man ikke vil sande til inden i, og i overført forstand ende i en blindgyde.

Enhver kan forestille sig hvad der sker, hvis man konsekvent overhører instruktionerne fra en velfungerende GPS. Man lander sandsynligvis et ganske andet sted, end det der var ens destination.

Din indre stemme er din GPS, og når du overhører den kører du forkert.

Linda i starten af bloggen havde ingen problemer med at høre sin indre stemme.

”Jeg hører den tydeligt”, sagde hun, ” jeg retter mig bare ikke efter den”.

Så hvor nogen skal arbejde med at kunne høre den indre stemme, skal andre arbejde med ikke bevidst at overhøre den!

Du kan bruge EFT til begge dele. Et forslag til tapping kan være flg.

Tap på punkterne, mens du skiftevis siger: Jeg siger nej når jeg mener nej! – Jeg siger ja når jeg mener ja.

Læg mærke til, hvis noget kommer op. Og tap så på det.

EFTcafe

 

Fra den virkelige verden

“I can’t go back to yesterday because I was a different person then.”

Lewis Carroll, Alice in Wonderland

leavesonglass

Svæver disse blade i luften? Eller har jeg været godt i gang med Photoshop? Ingen af delene. I “virkeligheden” lå bladene på et glashalvtag over min indgangsdør, og jeg har fotograferet dem nedefra.

 

Ofte bliver jeg i tvivl. Om den virkelige verden. Hvor virkelig den egentlig er? – og hvad det er, der er virkeligt?

Faktisk kan den virkelige verden virke direkte uvirkelig på mig. Og det skal man selvfølgelig passe på, at gå rundt og sige højt, for hvor er vi så henne? Manglende realitets sans er jo den direkte vej til fortabelse. Det ved alle. Men hvilken realitet er det vi snakker om?

Den realitet/virkelighed, der har givet navn til reality-tv?  Er det politikernes og spin-doktorernes virkelighed, og hvis det er, hvilket parti er så mest virkeligt?

Er det min virkelighed? – eller er det naboens?

Er det videnskabens virkelighed? – og hvis det er, er det så de sidste videnskabelige undersøgelser, eller dem fra sidste år?

Hvis jeg bruger briller, er virkeligheden så det jeg ser med briller? – eller uden briller?

”Virkeligheden er det, der ikke forsvinder, når du holder op med at tro på det” skulle sciencefiction forfatteren Philip K. Dick have sagt.

I ”virkeligheden” tror jeg vi alle oplever en forskellig virkelighed . Hvilken farve ser vi f.eks. for os når vi hører ordet ”blå”?

Når man taler med søskende får man ofte forskellige skildringer af opvæksten. Ind imellem så forskellige, at man kan undre sig over, om der er tale om den samme familie.

En væsentlig del af konfliktløsning handler om at få indsigt i, hvordan de forskellige parter ser virkeligheden. Mange konflikter handler om filtre, der filtrerer ”virkeligheden” så forskelligt, at parterne overhovedet ikke kan forstå hinanden. Og alene forståelsen og accepten af det er med til at løse konflikten.

Det gælder også de konflikter vi har med os selv.

Ofte tror vi at vores tanker er virkeligheden. Eller vores følelser. Så når vi har det skidt, er det noget der kommer udefra, og som vi ingen indflydelse har på.

Når jeg arbejder med mennesker, oplever jeg tit, at det kan være med til at skabe markante skift alene at blive klar over, at selv tanker og følelser indebærer valg. Ikke kontrol, men valg. På samme måde som vi ikke kan kontrollere vejret, men vi kan vælge vores påklædning og vores aktiviteter.

Hvis der nu ingen fast virkelighed er, er det jo en nærliggende tanke, at vi er med til at skabe vores egen virkelighed.

Og så er vi tilbage ved den gamle tanke: Er virkeligheden det, der er? eller det vi oplever, der er?  Eller sagt på en anden måde Hvis et træ i skoven falder, og ingen er i nærheden, giver det så en lyd?

 

 

 

 

Mindfulness til dagligbrug

”Vi vil det hele. Vi tror vi kan det hele. Vi multitasker og er konstant på. Taler i telefon selv når vi går tur med hunden eller cykler på arbejde. Opdaterer vores facebook profil når vi er ude med vennerne eller når vi bliver gift. Og vi vil yde, præstere, ”performe” ud i det absurde. Alt imens vi går glip af det væsentlige.”

P8010002

Foto: Chris Nunan 

Vi går mere og mere op i bæredygtighed i vores ydre hverdag. Økologiske varer, bæredygtig i produktionsleddet, grøn energi, genbrug. Men hvad med os selv og vores ”indre bæredygtighed”.

For rigtig mange år siden – da jeg først lærte at meditere gjorde det et uudsletteligt indtryk på mig.

Jeg husker hvordan jeg dagen efter sad i bussen på vej til Journalisthøjskolen, hvor jeg gik dengang. Jeg kiggede ud ad vinduerne på husene i Knudriisgade i Århus, en udsigt som jeg så næsten dagligt fra bussen, og så havde jeg denne helt nye tanke i mit hoved: Dette kan ingen tage fra mig. Uanset hvad der sker i mit liv, kan jeg altid fremover gå ind i denne meditative tilstand og derfra blive bedre til at klare de bump, der måtte være på min vej.

For mig ligger de som perler på en snor. De øjeblikke i mit liv, hvor jeg pludselig har haft en indsigt – en erkendelse – om mig selv, om tilværelsen som sådan, og jeg kan som regel huske tydeligt, hvor jeg var. En slags indre snapshot.

Dette var så min første erkendelse af vigtigheden af meditation.

Dengang var det anset som ret mystisk. Der var stadig kun få forskningsresultater – om end de var der – og meditation havde endnu ikke fundet indpas i hverken erhvervsliv eller aftenskolekurser.

Mindfulness – meditation på åndedrættet og træning i at være tilstede og nærværende, hvor man er, har i høj grad været med til at nedbryde fordomme om meditation. Det har medvirket til på en gang gøre meditation til hvermands-eje og til en praksis, hvis effekt accepteres i det etablerede system  – i en sådan grad, at man fremover kan få en universitetsuddannelse i Mindfulness.

Og aldrig har der været mere brug for det. Vi vil det hele. Vi tror vi kan det hele. Vi multitasker og er konstant på. Taler i telefon selv når vi går tur med hunden eller cykler på arbejde. Opdaterer vores facebook profil når vi er ude med vennerne eller når vi bliver gift. Og vi vil yde, præstere, ”performe” ud i det absurde. Alt imens vi går glip af det væsentlige.

Mindfulness træning er ikke bare meditation, det er også træning i at gå når man går. Skrælle gulerødder når man skræller gulerødder. Gå off-line. Give sig selv pauser.

Og så sker det fantastiske: vi får overskud i stedet for underskud. Vi begynder at være til stede. Vi kommer tilbage til os selv.

Prøv det!

http://dorisbeltoft.dk/aktuelt/

 

Er du en “innie” eller en “outie”?

Ekstrovert eller introvert? Det handler om, hvor man henter sin energi, og det er en god idé, at vide, hvad man er, hvis man vil undgå unødig stress – især, hvis man er introvert.

 

Vi lever i en ekstrovert verden. Sikkert fordi, der er flere ekstroverte, end der er introverte, så den ekstroverte synsvinkel har fået lov til at definere normalen.

Ja ikke bare normalen. Men også det attraktive. Med amerikansk forbillede ser vi op til folk, der er gode til at ”være på.”  Folk der er hurtige i replikken, udadvendte, gør opmærksom på sig selv.

At være introvert er et medfødt personlighedstræk, og ikke en defekt. Det er alt for mange tolkninger opstået af manglende forståelse, og set fra et ekstrovert synspunkt, hvor de introverte kendetegn mistolkes som generthed og usikkerhed og hvor den medfødte eftertænksomhed og tilbageholdenhed kommer til at betyde, at man aldrig får et (klogt) ord indført, fordi ens ekstroverte omgivelser går ud fra, at man ikke har noget at sige, fordi man – i modsætning til dem – har brug for at tænke før man taler.

Og hvad er så de introverte kendetegn? Ja, her er nogle typiske eksempler, med det forbehold, at ingen mennesker – heller ikke introverte – er ens.

Vi tænker før vi taler

Vi undgår menneskemængder og søger fred og ro

Vi ser en situation an før vi kaster os ud i den.

Vi er mindre ekspressive/højrystede end ekstroverte.

Introverte og ekstroverte mennesker er udstyret med forskellige filtre i forhold til, hvordan de oplever verden. Det er derfor de opfører sig forskelligt og har forskellige præferencer. Der er forskel på hjernebanerne hos intro´er og ekstro´er og der er forskel på neurotransmitternes vej (bl.a. dopamin) gennem hjernen.

Disse forskelle manifesterer sig i den afgørende forskel på introverte og ekstroverte – og selve den måde, hvorpå man definerer, hvem der er hvad. Nemlig hvor vi henter vores energi.

Ekstroverte henter energi i den ydre verden: Kontakt med andre mennesker, aktiviteter og masser af indtryk efterlader dem veloplagte og veltilpasse og med opladede batterier.

Introverte henter energi i den indre verden: Stilhed, eftertænksomhed, ensomhed efterlader dem veloplagte og veltilpasse og med opladede batterier.

Psykologen Marti Olsen Laney, som har skrevet flere bøger om introversion bruger det billede, at ekstro´er er udstyret med solpaneler, som bliver opladet ved en ydre kilde. Intro´er er udstyret med genopladelige batterier, som de oplader inden i sig selv.

Det betyder ikke, at intro´er ikke kan nyde andres selskab, og at ekstro´er ikke kan nyde at være alene. Men det er ikke der, de får deres energi fra. Tværtimod forbruger intro´er energi når de er selskabelige eller i udveksling med andre, ligesom ekstro´er gør det, når de er alene. Så skal man holde sin energibeholdning nogenlunde konstant, og undgå at blive drænet, er man nødt til at forholde sig til, hvor man henter sin energi.

Du kan teste dig selv her hos I Form:

http://iform.dk/velvaere/test-er-du-introvert-eller-ekstrovert

Når forandring ikke fryder

Vores forfædre trivedes når verden var forudsigelig. Især i forhold til omgivelser, mad, vand, bolig, familie og nærsamfund.

Denne overlevelses-programmering er stadig aktiv I vores hjerne, og ubevidst forbinder vi forandring med fare, måske endda livsfare.

Så rent biologisk er vi programmeret til at undgå og modsætte os forandring.
Det kan gøre det vanskeligt at indføre selv de forandringer, der er hensigtsmæssige for os, og da verden omkring os konstant kalder på “omstillingsparathed” betyder det bl.a. at et stigende antal mennesker får stress og måske ligefrem bliver fysisk syge.
Vi kan ikke stoppe forandring, og det ville ikke være hensigtsmæssigt, hvis vi kunne. Men vi kan berolige ”kæmp, frygt eller frys alarmen” I hjernen, og det er EFT et godt redskab til.

Særligt sensitive og astrologi

Claus Houlberg tegner og fortæller

Hvilken planet kommer du fra?

 

Jeg vågnede med planeter i hovedet.

I går var jeg til foredrag om sensitivitet og astrologi med astrologen Claus Houlberg, og det var meget inspirerende.

Siden har familiens horoskoper passeret revy for mit indre blik og aspekter og orbis tjekkes i en glidende strøm.

Begrebet ”Særligt sensitive” er blevet meget udbredt de sidste år – også i Danmark. Den amerikanske psykolog Elaine Aaron udgav sin bog ”The highly sensitive person” allerede i 1996, men først år senere har begrebet vundet fodfæste og mere udstrakt udbredelse .

I dag er der udgivet en række bøger – også på dansk – om emnet. Der er foreninger, kurser, psykologer og terapeuter, der er specialicerede i ”det særligt sensitive personlighedstræk” som det også hedder.

Og hvad har det så med astrologi at gøre? – en hel masse.

For mit eget vedkommende startede indsigten i det særligt sensitive i 1995  (d.v.s. år før jeg stiftede bekendtskab med Aarons bog) med netop en astrologisk konsultation hos Claus Houlberg.  For ikke astrologisk kyndige skal det lige noteres, at Houlberg er kendt både for sin astrologisk ekspertise, men også for sin usædvanlige effektive – og underholdende – kommunikation af samme ekspertise, og inden det personlige møde, havde jeg lyttet til ham i timevis på optagelser fra datidens Radio Lotus.

Åbenbaringen i konsultationen var, at jeg fik at vide, at jeg var ”sindsygt sensitiv”  og,  at hvis jeg forklarede til en psykiater, hvordan jeg oplevede verden, ville jeg sikkert få en diagnose, da det jo bestemt ikke blev anset for normalt at kunne mærke, hvordan andre mennesker har det fysisk eller kunne fornemme deres tanker og følelser i en grad, så man kan blive i tvivl om, hvordan man selv har det.

Det var en skelsættende samtale, og skulle man male med lidt store pensler, kunne man næsten tale om før og efter Houlberg. Jamen, vidste jeg da ikke selv det? kunne man spørge. Kunne han fortælle mig noget om mig selv, jeg ikke vidste? Ja, det kunne han. Jeg havde jo aldrig haft noget at sammenligne med, eftersom jeg i sagens natur oplever verden indefra mig.

Naturligvis havde jeg bemærket, at der ofte var udfald i virkeligheden. Manglende sammenfald mellem min oplevelse og omverdenens – noget, der nærede følelsen af være forkert – og tærede på selvfølelsen.

Nu fik jeg så en forklaring. Og det gjorde hele forskellen. Jeg blev også belært om vigtigheden af natur – hav og skov – alenetid. Det, Elaine Aaron kalder ”down-time”.

Det, jeg oplevede for 17 år siden hos Claus Houlberg, var meget en personlig oplevelse. En oplevelse af at have fået en nøgle til forståelse af noget, der før mest havde været til stede som en skurren i systemet – en slags sten i normalitetens sko.

Da Elaine Aarons bog kom, var det en ny forståelse. En forståelse af, at der er mange af os, og at det er helt o.k.

Foredraget i går bragte mig endnu et skridt videre. En af Houlbergs store styrker – set med mine øjne – er at han går tæt nok på. Han ”skifter optik” som han selv siger, og det betyder, at han får mange nuancer med, og i høj grad får ”sat håndtag på” – (et andet Houlberg udtryk) hvad det egentlig er, der sker.

Er der tale om en særlig følsomhed i forhold til tanker? – følelser? – eller den fysiske virkelighed?  Hvordan spiller det sammen? Hvilke reaktionsmønstre indebærer det?

Astrologisk handler det om planeter – det handler om Neptun og Uranus og Merkur  – bl.a.  – men selv uden planeter, tror jeg det kan være vigtigt – og givende – at tage ved lære af Houlbergs tilgang: At ændre optik, og gå tættere på: Hvordan ytrer sensitiviteten sig? – på hvilke områder? Hvad betyder det? – og hvordan giver man bedst plads til det?

 

”Tilfældigvis” tiltrækker jeg ofte klienter, der er særligt sensitive. Nogle ved det når de kommer. Andre gør ikke – og har ofte oplevet bagsiden, nemlig at de bliver overstimulerede og ender med at være kontrollerende/vrede/irritable/deprimerede. Atter andre bliver helt firkantede ved tanken om, at de skulle være ”sådan en”. Det vækker ikke nødvendigvis jubel, at blive klassificeret som sensitiv i en larmende, hurtigkørende, udadvendt verden.

Så måske skulle vi udvide begrebet – eller de ord vi sætter på det. Tale mere om, hvad den ”særlige senitivitet” betyder, som: intuition, empati, medfølelse, nytænkning, kreativitet. Blive mere konkrete, og mere konstruktive i vores tilgang.?

Bare en idé under inspiration fra i går.  Tak for det, Claus.

Hvis du vil teste, om du er særligt sensitiv, kan du gøre på psykologerne Lise og Martin Augusts hjemmeside www.sensitiv.dk – linket er her http://www.sensitiv.dk/test_din_sensitivitet