Er man egoist hvis man lytter til sin indre stemme?

“Jeg kan sagtens høre den”, sagde hun. “Jeg retter mig bare ikke efter den!”

indrebarnsygge

“Er man egoist, hvis man lytter til sin indre stemme?” Spørgsmålet kom fra en af mine klienter, lad os kalde hende Linda, og er utroligt relevant for mange mennesker. For det ens indre stemme fortæller en er det rigtige, er ikke nødvendigvis det samme som ens kolleger/børn/forældre/venner synes. Og den vej ens indre stemme fortæller en, at man skal gå, er ikke nødvendigvis den samme, som den ens omgivelser finder rigtig.

Og er man så egoist?

Konflikten mellem at stille de andre tilpas, og gøre det der er rigtigt for en selv er en gammel traver. Især kvinder ligger under for den (flinkeskolen) men faktisk også en del mænd – selv om de taler mindre om det,

Der kan være mange grunde til, at man udvikler en velvoksen ”Pleaser”. Konfliktskyhed, manglende selvværd og et (for) stort behov for anerkendelse hører med. Men sensitive mennesker med stor empati løber også ind i, at de bliver ”oversvømmede” af andres behov, og derfor har svært ved at holde fast i, eller overhovedet at kunne mærke deres egne. I alt fald når de er sammen med andre. Når de er alene ved de nøjagtig, hvad de har lyst til, og kan med stor sikkerhed mærke, hvad der er godt for dem. Men i andres selskab – isæt mennesker de er følelsesmæssigt knyttet til – kommer de andres ønsker og behov til at fylde så meget, at deres egen indre stemme drukner.

Stærkt egoistiske mennesker er sædvanligvis ikke særligt empatiske. Derfor er det let for dem, at bevare et tunnelsyn i forhold til deres egne ønsker og opfyldelsen af dem. Det er ganske enkelt let – og synes indlysende – at gå efter det, der passer dem. Deres antenner forstyrrer dem ikke med en masse oplysninger om, hvilke konsekvenser deres valg har for andre, eller lader dem ”føle” de andre (modsatrettede) behov.

Det betyder naturligvis ikke, at egoistiske mennesker altid følger deres indre stemme – deres handlinger kan jo være motiveret af hvad som helst – men det betyder, at det kan være lettere for dem at høre den uden at blive distraheret af andres ønsker/behov.

Så det at følge sin indre stemme kan sagtens føles som egoisme – for hvem som helst, men især for sensitive og empatiske mennesker. Det er imidlertid ikke det samme som at det er egoistisk at følge sin indre stemme.  Tværtimod! Det er en afgørende nødvendighed, hvis man ikke vil sande til inden i, og i overført forstand ende i en blindgyde.

Enhver kan forestille sig hvad der sker, hvis man konsekvent overhører instruktionerne fra en velfungerende GPS. Man lander sandsynligvis et ganske andet sted, end det der var ens destination.

Din indre stemme er din GPS, og når du overhører den kører du forkert.

Linda i starten af bloggen havde ingen problemer med at høre sin indre stemme.

”Jeg hører den tydeligt”, sagde hun, ” jeg retter mig bare ikke efter den”.

Så hvor nogen skal arbejde med at kunne høre den indre stemme, skal andre arbejde med ikke bevidst at overhøre den!

Du kan bruge EFT til begge dele. Et forslag til tapping kan være flg.

Tap på punkterne, mens du skiftevis siger: Jeg siger nej når jeg mener nej! – Jeg siger ja når jeg mener ja.

Læg mærke til, hvis noget kommer op. Og tap så på det.

EFTcafe

 

Mindfulness til dagligbrug

”Vi vil det hele. Vi tror vi kan det hele. Vi multitasker og er konstant på. Taler i telefon selv når vi går tur med hunden eller cykler på arbejde. Opdaterer vores facebook profil når vi er ude med vennerne eller når vi bliver gift. Og vi vil yde, præstere, ”performe” ud i det absurde. Alt imens vi går glip af det væsentlige.”

P8010002

Foto: Chris Nunan 

Vi går mere og mere op i bæredygtighed i vores ydre hverdag. Økologiske varer, bæredygtig i produktionsleddet, grøn energi, genbrug. Men hvad med os selv og vores ”indre bæredygtighed”.

For rigtig mange år siden – da jeg først lærte at meditere gjorde det et uudsletteligt indtryk på mig.

Jeg husker hvordan jeg dagen efter sad i bussen på vej til Journalisthøjskolen, hvor jeg gik dengang. Jeg kiggede ud ad vinduerne på husene i Knudriisgade i Århus, en udsigt som jeg så næsten dagligt fra bussen, og så havde jeg denne helt nye tanke i mit hoved: Dette kan ingen tage fra mig. Uanset hvad der sker i mit liv, kan jeg altid fremover gå ind i denne meditative tilstand og derfra blive bedre til at klare de bump, der måtte være på min vej.

For mig ligger de som perler på en snor. De øjeblikke i mit liv, hvor jeg pludselig har haft en indsigt – en erkendelse – om mig selv, om tilværelsen som sådan, og jeg kan som regel huske tydeligt, hvor jeg var. En slags indre snapshot.

Dette var så min første erkendelse af vigtigheden af meditation.

Dengang var det anset som ret mystisk. Der var stadig kun få forskningsresultater – om end de var der – og meditation havde endnu ikke fundet indpas i hverken erhvervsliv eller aftenskolekurser.

Mindfulness – meditation på åndedrættet og træning i at være tilstede og nærværende, hvor man er, har i høj grad været med til at nedbryde fordomme om meditation. Det har medvirket til på en gang gøre meditation til hvermands-eje og til en praksis, hvis effekt accepteres i det etablerede system  – i en sådan grad, at man fremover kan få en universitetsuddannelse i Mindfulness.

Og aldrig har der været mere brug for det. Vi vil det hele. Vi tror vi kan det hele. Vi multitasker og er konstant på. Taler i telefon selv når vi går tur med hunden eller cykler på arbejde. Opdaterer vores facebook profil når vi er ude med vennerne eller når vi bliver gift. Og vi vil yde, præstere, ”performe” ud i det absurde. Alt imens vi går glip af det væsentlige.

Mindfulness træning er ikke bare meditation, det er også træning i at gå når man går. Skrælle gulerødder når man skræller gulerødder. Gå off-line. Give sig selv pauser.

Og så sker det fantastiske: vi får overskud i stedet for underskud. Vi begynder at være til stede. Vi kommer tilbage til os selv.

Prøv det!

http://dorisbeltoft.dk/aktuelt/

 

Særligt sensitive og astrologi

Claus Houlberg tegner og fortæller

Hvilken planet kommer du fra?

 

Jeg vågnede med planeter i hovedet.

I går var jeg til foredrag om sensitivitet og astrologi med astrologen Claus Houlberg, og det var meget inspirerende.

Siden har familiens horoskoper passeret revy for mit indre blik og aspekter og orbis tjekkes i en glidende strøm.

Begrebet ”Særligt sensitive” er blevet meget udbredt de sidste år – også i Danmark. Den amerikanske psykolog Elaine Aaron udgav sin bog ”The highly sensitive person” allerede i 1996, men først år senere har begrebet vundet fodfæste og mere udstrakt udbredelse .

I dag er der udgivet en række bøger – også på dansk – om emnet. Der er foreninger, kurser, psykologer og terapeuter, der er specialicerede i ”det særligt sensitive personlighedstræk” som det også hedder.

Og hvad har det så med astrologi at gøre? – en hel masse.

For mit eget vedkommende startede indsigten i det særligt sensitive i 1995  (d.v.s. år før jeg stiftede bekendtskab med Aarons bog) med netop en astrologisk konsultation hos Claus Houlberg.  For ikke astrologisk kyndige skal det lige noteres, at Houlberg er kendt både for sin astrologisk ekspertise, men også for sin usædvanlige effektive – og underholdende – kommunikation af samme ekspertise, og inden det personlige møde, havde jeg lyttet til ham i timevis på optagelser fra datidens Radio Lotus.

Åbenbaringen i konsultationen var, at jeg fik at vide, at jeg var ”sindsygt sensitiv”  og,  at hvis jeg forklarede til en psykiater, hvordan jeg oplevede verden, ville jeg sikkert få en diagnose, da det jo bestemt ikke blev anset for normalt at kunne mærke, hvordan andre mennesker har det fysisk eller kunne fornemme deres tanker og følelser i en grad, så man kan blive i tvivl om, hvordan man selv har det.

Det var en skelsættende samtale, og skulle man male med lidt store pensler, kunne man næsten tale om før og efter Houlberg. Jamen, vidste jeg da ikke selv det? kunne man spørge. Kunne han fortælle mig noget om mig selv, jeg ikke vidste? Ja, det kunne han. Jeg havde jo aldrig haft noget at sammenligne med, eftersom jeg i sagens natur oplever verden indefra mig.

Naturligvis havde jeg bemærket, at der ofte var udfald i virkeligheden. Manglende sammenfald mellem min oplevelse og omverdenens – noget, der nærede følelsen af være forkert – og tærede på selvfølelsen.

Nu fik jeg så en forklaring. Og det gjorde hele forskellen. Jeg blev også belært om vigtigheden af natur – hav og skov – alenetid. Det, Elaine Aaron kalder ”down-time”.

Det, jeg oplevede for 17 år siden hos Claus Houlberg, var meget en personlig oplevelse. En oplevelse af at have fået en nøgle til forståelse af noget, der før mest havde været til stede som en skurren i systemet – en slags sten i normalitetens sko.

Da Elaine Aarons bog kom, var det en ny forståelse. En forståelse af, at der er mange af os, og at det er helt o.k.

Foredraget i går bragte mig endnu et skridt videre. En af Houlbergs store styrker – set med mine øjne – er at han går tæt nok på. Han ”skifter optik” som han selv siger, og det betyder, at han får mange nuancer med, og i høj grad får ”sat håndtag på” – (et andet Houlberg udtryk) hvad det egentlig er, der sker.

Er der tale om en særlig følsomhed i forhold til tanker? – følelser? – eller den fysiske virkelighed?  Hvordan spiller det sammen? Hvilke reaktionsmønstre indebærer det?

Astrologisk handler det om planeter – det handler om Neptun og Uranus og Merkur  – bl.a.  – men selv uden planeter, tror jeg det kan være vigtigt – og givende – at tage ved lære af Houlbergs tilgang: At ændre optik, og gå tættere på: Hvordan ytrer sensitiviteten sig? – på hvilke områder? Hvad betyder det? – og hvordan giver man bedst plads til det?

 

”Tilfældigvis” tiltrækker jeg ofte klienter, der er særligt sensitive. Nogle ved det når de kommer. Andre gør ikke – og har ofte oplevet bagsiden, nemlig at de bliver overstimulerede og ender med at være kontrollerende/vrede/irritable/deprimerede. Atter andre bliver helt firkantede ved tanken om, at de skulle være ”sådan en”. Det vækker ikke nødvendigvis jubel, at blive klassificeret som sensitiv i en larmende, hurtigkørende, udadvendt verden.

Så måske skulle vi udvide begrebet – eller de ord vi sætter på det. Tale mere om, hvad den ”særlige senitivitet” betyder, som: intuition, empati, medfølelse, nytænkning, kreativitet. Blive mere konkrete, og mere konstruktive i vores tilgang.?

Bare en idé under inspiration fra i går.  Tak for det, Claus.

Hvis du vil teste, om du er særligt sensitiv, kan du gøre på psykologerne Lise og Martin Augusts hjemmeside www.sensitiv.dk – linket er her http://www.sensitiv.dk/test_din_sensitivitet